Terre Nere

Marco De Grazia, en af Italiens bedste vinsmagere og manden bag promoveringen af et stort antal kvalitetsproducenter, har sammen med sin bror Sebastiano købt ca. 30 ha jord på Etnas nordlige skråninger, og heraf er ca. 21 ha udlagt til vindyrkning. Ejendommen Tenuta delle Terre Nere råder over Europas højest beliggende vinmarker, mellem 650 og 1000+ meter over havets overflade, og de dramtiske døgnvariationer i temperaturen er med til at give uhørt elegante og komplekse vine på rent lokale sorter. Ejendommens vine er certified organic fra og med årgang 2008, og planterne står enkeltvis som små træer efter en dyrknings- eller opbindings-metode kaldet Alberello eller Gobelet. Fra og med årgang 2004 er ejendommen selvforsynende med druer og vinfikationen foretages i ejendommens helt nye cantina.

Til de røde dyrkes overvejende den lokale blå drue Nerello Mascalese, samt en lille smule Nerello Cappuccio. Ud over en basis Etna Rosso DOC fremstilles 4 forskellige Cruer: Calderara Sottana, Feudi di Mezzo, Guardiola, Santo Spirito, dertil kommer en Etna Rosso Prephylloxera på 100 % Nerello Mascalese, fremstillet af planter fra 1870 på cru Calderara.

Vinifikation af de røde cru’er sker efter inspiration fra Bourgogne, med 10-15 dages maceration og lagring på ca. 25 % nye franske barriques i ca. 18 måneder.

Vinene er generelt blevet mødt med begejstring i vinpressen og roses for deres helt særlige karakter. Marc de Grazia tøver ikke med at karakterisere disse røde Etna vine som middelhavets Bourgogner, og druerne giver helt sikkert cru-distinkte vine, der genkalder både Bourgogne og Barolo, eller måske snarere en kombination heraf.

Vine fra huset

Etna Bianco DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Etna Bianco Vigne Niche Santo Spirito DOC
Etna Bianco Vigne Niche Calderara Sottana DOC
Etna Rosato DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Etna Rosso DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Etna Rosso Guardiola DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Etna Rosso Santo Spirito DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Etna Rosso Calderara Sottana “Grande Terroir Ellittico” DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Etna Rosso San Lorenzo “Grande Terroir Ellittico” DOC Hent foto
Etna Rosso Prephylloxera “Grande Terroir Ellittico” DOC Hent vinbeskrivelseHent foto

>> Besøg Terre Neres hjemmeside