Toscana

Fra at have været præget af traditionalisme og faste rutiner er Toscana i dag en af italiens førende og mest innovative regioner. Bastflasken, der i tidernes morgen gjorde Chianti-vin verdenskendt, er nu et symbol som de seriøse producenter ihærdigt prøver at ryste af sig. Som de ganske rigtigt har bevist, er toscanerne i stand til at fremstille vin af verdensklasse, der ikke tåler sammenligning med bastflaskens (på trods af den eventuelle charme) mere middelmådige indhold.

Ud over Veneto er Toscana den region i Italien der har flest klassificerede vine. Dette gør Toscana til et af de mest velregulerede områder, hvor man sikrer et konstant kvalitetsniveau. Chianti-vinene udgør stadig hjertet af Toscana, men opmærksomheden har flyttet sig til Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano, Vernaccia di San Gimignano og ikke mindst til de såkaldte Super Toscanere af mere innovativ karakter. Især de sidstnævnte har været med til at trække udviklingen i den rigtige retning.

Topografisk veksler toscana mellem bjerge, bakker og plateau’er i en relativt harmonisk fordeling. Den nordlige og østlige del er domineret af Appeninnerne, der afgrænser Toscana mod henholdsvis Emilia-Romagna og Umbrien. Her er vindyrkning udelukket, og vi står tilbage med to landskabstyper der vindyrkningsmæssigt er interessante, nemlig de centrale bakker og de mere kystnære områder.

Den centrale del af Toscana har noget nær perfekte forhold for vindyrkning. Langt størstedelen af vinmarkerne er beliggende mellem 100-500 meters højde, temperaturen er god og stabil, og de milde vinde fjerner eventuel fugtophobning samt sikrer afkøling i de varme sommermåneder. Dette centrale bælte går gennem hele regionen fra nord til syd med en bredde på mellem 40-60 kilometer. Omfattet heraf er bl.a. hele Chianti Classico-zonen, Montalcino, Montepulciano og San Gimignano.

De kystnære områder er kendetegnet ved et fladere og væsentligt varmere miljø, hvor produktionen fordeler sig i to mindre hovedgrupper. I den nordvestlige del finder vi bl.a. Colli Apuani, Colline Lucchesi og Chianti Colline Pisane. I den sydligste del af Toscana støder vi primært på vinene fra Scansano og Pittigliano.

Druemæssigt er Toscana rigt repræsenteret og står for et umådeligt stort antal druer af både “indfødt” og udenlandsk karakter. En enkelt entusiastisk vinmand, Hertug Cosimo III de’ Medici, har i midten af 1800-tallet alene importeret 150 af de i alt 211 druesorter der i dag er registreret i Toscana. De vigtigste grønne druer er Vernaccia, Malvasia og Trebbiano, som ud over at blive vinificeret alene, også indgår som blødgørere i visse røde vine. På den blå side er Sangiovese den absolut mest betydningsfulde drue. Sangiovese findes i et utal af kloner og har mange forskellige navne. Betegnelser som Sangioveto, Brunello og Prugnolo dækker således alle over druer af samme familie. Ud over Sangiovese bør også nævnes Canaiolo Nero og Mammolo som to klassikere fra området.

Karakteristiske vine fra Toscanas centrale områder:

Chianti: Et bredt begreb der omfatter vin fra hele Chianti-zonen, hvoraf den største del kommer fra syv specifikke underzoner med præcis betegnelse. Al Chianti skal som minimum opfylde visse krav, mens vinene fra de syv underzoner på visse områder har skærpede krav. Fælles for al Chianti er, at druebasen udgøres af 75-90% Sangiovese, 5-10% Canaiolo Nero og 5-10% Trebbiano eller Malvasia.

Chianti Classico: Den mest strikse og velansete Chianti-zone. Betegnelsen “Classico” henfører til den oprindelige og centrale del af distriktet, som altså stadig nyder den højeste status. Ud over D.O.C.G.-status har Chianti Classico
deres eget konsortium “Gallo Nero”, der ud over at varetage et vigtigt markedsføringsarbejde også fungerer som et ekstra kontrolorgan for vinenes kvalitet. Medlemskab er frivilligt, men langt de fleste producenter i Classico-zonen er med. Symbolet for medlemskab er en sort hane (Gallo Nero), som mange sikkert vil nikke genkendende til.

På grund af den omfattende betegnelse er det ikke muligt at give præcise kendetegn på vinene herfra. Typisk er vinen dog rubin-rød og mellemkraftig af karakter. Riserva’erne er naturligvis mere kraftige og fyldige. Et krydret præg vil dog også være et klassisk træk ved en Chianti Classico.

Chianti Rufina: Den mindste af de syv underzoner til Chianti. På trods af dette rangerer vinene herfra på en andenplads efter produkterne fra Classico-zonen – i hvert fald ud fra almen anerkendelse. Chianti Rufina er kendt for at fremstille relativt kraftige og mørke Chianti’er.

Chianti Colli Senesi: En af de syv Chianti-zoner som producerer mest vin. Generelt ikke særligt kraftig, ej heller særlig velrenommeret. Der forefindes sågar en relativt stor produktion, som ikke engang skilter med oprindelses-betegnelsen “Chianti Colli Senesi”.

Vernaccia di San Gimignano: Internationalt kendt hvidvin med svingende kvalitet. En stor del af produktionen stammer fra kooperativer med en lidt kedelig og ensartet stil. Enkelte producenter højner til gengæld niveauet væsentligt, og disse fremkommer med vine af personlig og kompleks karakter. Druebasen er den lokale Vernaccia di San Gimignano.

Rosso di Montalcino: En interessant D.O.C. som er affødt af storebroderen Brunello di Montalcino. Vinene dyrkes således i Brunello-området, men producenten har lov til at selektere høsten, således at de bedste druer indgår i Brunello’en, og resten udgør Rosso’en. I år med mindre god høst, er der flere producenter, som helt undlader at fremstille Brunello. En god Rosso di Montalcino lover derfor rigtigt godt for Brunello’en i samme årgang. Ud over at være billigere, er Rosso’en også hurtigere drikkeklar. Druen er 100% Brunello di Montalcino (Sangiovese-familien).

Brunello di Montalcino: Efter Barolo og Barbaresco nok Italiens mest kendte vin. Mørk og kødfuld med lang levetid. Sammenlignet med Chianti og vinene fra Montepulciano er Brunello’en da også den mest korpøse og komplekse. Den relativt sydlige beliggenhed giver vinene et solmodent og tæt præg. Bl.a. kirsebær er et klassisk duft- og smagselement hos Brunello. Druen er 100% Brunello – også kaldet Sangioveto Grosso.

Rosso di Montepulciano: En betegnelse der først blev lovomfattet i 1989 tiltænkt som en parallel til forholdet mellem Rosso og Brunello di Montalcino. Rosso di Montepulciano er altså en lettere og mere tilgængelig vin end den mere kendte Vino Nobile di Montepulciano. Druerne til Rosso’en dyrkes i zonen for Vino Nobile men noget af høsten sælges altså i en mindre potent udgave. Nogle typer er meget friske og frugtagtige, hvorimod andre er mere fyldige.

Vino Nobile di Montepulciano: En omdiskuteret vintype med en blandet tilhørsskare. I begyndelsen blev vinene kritiseret for at være dårligt vinificeret og lagret. En gennemgribende udvikling har dog ændret væsentligt på dette ry, og Vino Nobile er i dag et langt mere velrenommeret produkt. Stilen er mørk, ofte med både kirsebær og kakao-præg. Typisk vil vinen også forekomme ret solmættet.

Karakteristiske vine fra Toscana’s kystnære områder:

Colline Lucchesi: Findes i både hvide og røde udgaver, hvoraf de røde er langt de vigtigste. Kendetegnet ved en umiddelbar frisk og saftig frugt, der godt kan minde noget om Chianti. I gode år udvikler vinen sig i op til 5 år efter høsten. For den røde vins vedkommende udgøres druebasen primært af Sangiovese, Canaiolo, Trebbiano Toscano og Ciliegiolo. Den hvide fremstilles hovedsageligt af Trebbiano Toscano, Grechetto og Vermentino.

Bolgheri: Et meget lille område næsten stik vest for Siena. Bolgheri er hjemsted for nogle af Toscana’s mest berømte vine, bl.a. Sassicaia og Ornellaia. Zonen er karakteriseret ved megen varme og sol, hvilket man ikke kan undgå at bemærke i vinenes stil. Generelt opnår Bolgheri mørke, tætte og koncentrerede vine med god holdbarhed. De kendte supertoscanere er uden for D.O.C. grundet en for høj procentdel af visse druesorter (eksempelvis Cabernet Sauvignon). Der fremstilles også en del hvidvin i området, men disse står noget i skyggen af omtalte røde.

Morellino di Scansano: Et område i det sydlige Toscana nær byen Grosseto, som i de senere år har haft en meget positiv udvikling. Vinene herfra har en distinkt personlighed, der sikkert også medvirker til at øge fokus på produkterne. Morellino di Scansano har som oftest en mørk, ja nærmest sort lød, med en solmættet tæt frugt. Flere vinelskere spår således, at Morellino i fremtiden bliver et af Toscana’s mest progressive områder. Druebasen er mindst 85% Sangiovese med en tilladt margin på op til 15% andre sorter.