Dette vinbrug blev grundlagt i 1922 af Antonio Ermacora, da han og familien købte en gård på adressen i Ipplis di Premariacco og 4 ha vinmarker, der ligger umiddelbart omkring selve den fysiske ejendom. Familiegården, der omfatter en del af Cantina Ermacora, ligger i Colli Orientali del Friuli, som hører til i den nordøstitalienske region Friuli-Venezia-Giulia, der mod øst grænser op til Slovenien.

Navnet Ermacora går tilbage til romerriget og den hellige Hermagoras, også kendt som Sankt Ermacora, der blev valgt som den første biskop for den tidlige kristenhed i Aquileia nær Adriaterhavet, og Aquileia var oprindelig en romersk koloni i det nuværende Friuli, der blev grundlagt omkring 180/181 fvt. Han blev forfulgt på grund af sin kristne tro og døde under voldsomme omstændigheder i 305, idet han blev halshugget og måtte begraves uden hoved. Hans martyrium er bl.a. skildret på freskoer i basilikaen i Aquileia.

I 1922 påbegyndte Ermacora-familien en differentieret landbrugsproduktion med flere forskellige slags afgrøder, og et beskedent husdyrhold, som Antonios søn Marino fortsatte, da han overtog ansvaret for driften lige efter 2. Verdenskrig. Hen imod slutningen af 1970’erne besluttede familien at fokusere aktiviteterne på vinproduktionen, og i dag er det brødrene Luciano og Dario, Marinos to nevøer, der har ansvaret for virksomheden, og vinfremstillingen foregår traditionelt og i Marinos ånd. Landarealet er gennem årene blevet udvidet til 69 ha, der ligger i Colli Orientali del Friuli, Friulis østlige bakkedrag, som udgør et af Italiens mest velansete dyrkningsområder for især hvide, men også røde og søde vine. Af de 69 ha er 49 ha udlagt til vinmarker, og de oprindelige 4 ha omkring selve ejendommen i Ipplis er nu udvidet til 15 sammenhængende ha.

I 2012 erhvervede familien 30 ha i frazione Orsaria på Montsclapade, et toponym, der betyder noget i retning af den kløvede skrænt, og familien omtaler lokaliteten som en cru. Til denne ejendom, der tidligere tilhørte vinbruget Girolamo Dorigo, hører 30 ha jord og heraf 21 ha vinmarker, mens resten er skov og engområder, og arealet her dækker den ene side af den kløvede bakke. I 2015/2016 erhvervede familien så den anden side af skrænten, da de overtog Fantin Nodar-vinbruget og de tilhørige 20 ha jord, og det betyder, at de to dele nu er forenede. Familien brugte 3 år på at restaurere og istandsætte det tidligere Fantin-Nodar hovedsæde på stedet, hvor den nye, veludstyrede ejendom ligger smukt i det bølgende landskab, og den nye cantina blev taget i brug til høsten i 2019.

Efterhånden er Dario og Lucianos respektive sønner Nicola og Demis blevet en vigtig del af vinbruget, og Nicola har administrative funktioner og er et vigtigt ansigt udadtil, og Demis har som faderen agronomiske opgaver i vinmarkerne. Familiens vine laves af den unge Marco Chiabai, der har været hos Ermacora siden 2013, samme år som han blev færdiguddannet som ønotekniker. Friuli lå for 100 mio år siden under havet, og det er måske med til at forklare, at vinene herfra synes at have en særligt genkendelig salt og mineralsk kvalitet, der individuerer deres karakter. Bakkerne med de marine aflejringer blev bøjet op af Afrika, som en følge af den Wegenerske kontinentaldrift, som skabte vinområderne Colli Orientali og Collio, som efterfølgende igen blev præget under istidernes virkninger. Klimaet er mildt og tillader dyrkning af en stor variation af druesorter, og hos Ermacora tror man på parcelspecifikke tilplantninger, der tilgodeser den enkelte varietal, og der laves lokalitetsbestemte mikrovinifikationer, og f.eks. samles familiens Friulano af op til 15 forskellige individuelt fremstillede vine.

Vinproduktionen orienteres efter tre principper: 1. Der laves vine af druer fra egne vinmarker; 2. Der laves kun plotspecifikke vinifikationer; 3. Der laves monovarietale vine, og det gælder for 12 ud af de 13 aftapninger. Familien lægger vægt på at arbejde på bæredygtige måder, der sikrer en lav miljømæssig påvirkning. Der plantes sovescio mellem rækkerne, grøn gødning, der står som en variation af dækafgrøder, og det er typisk kløver, lokale blomster, græsser, bønner, etc. Sovescio øger biodiversiteten både over og under jorden og har en række gunstige virkninger i forhold til bl.a. jorderosion, dræning, mv. Ermacoras vine er for længst blevet anerkendt som rene, friske og varietaltro repræsentanter for områdets formåen, og de er ikke mindst prisrimelige, hvilket er et særsyn i en region, der er kendt for ikke at holde sig tilbage i så henseende. Familien laver i omegnen af 230.000 flasker årligt.

Vi hjemtager et udvalg af porteføljen og herunder 4 hvide, der alle udelukkende laves på stål: Den eksemplariske og kamilleblomstduftende Friulano, der er typisk for området; den friske, luftige og elegante Pinot Bianco; den pære- og ferskensmagende Pinot Grigio og endelig en karakterfuld Sauvignon Bianco. Familiens Cabernet Sauvignon er barriquelagret og fremviser en klassisk karakter, og den sjældne lokale gyldne og søde Picolit laves af tørrede druer, og er fuld af honning, abrikoser og ferskner og har også friskhed i afslutningen. I gode årgange er Picolit en drue, der kan fremstille nogen af Italiens bedste søde vine med stor kompleksitet og egenkarakter.