Ciù Ciù
Ciù Ciù
Denne familiedrevne ejendom blev grundlagt i 1970 af Natalino og Anna Bartolomei og ligger få kilometer udenfor den smukke middelalderlandsby Offida, der er anlagt på en klippehøj i kommunen af samme navn. Offida befinder sig i den sydlige del af regionen Marche i Midtitalien, der har en ca. 170 km lang kyststrækning ud mod Adriaterhavet. Mod vest ses den ca. 1200 km lange bjergkæde Appeninerne, og mellem havet og bjergene dyrkes der mange steder vin, og det har en lang historisk tradition i området.
Ciù Ciù, der på den lokale dialekt betyder: Drik, drik, var Natalinos kælenavn, og vinbruget blev i 1994 overtaget af de to sønner Massimiliano og Walter, og der er blevet lavet økologiske vine her siden 1996, og aktuelt ejer familien 150 ha vinmarker, og al produktion er nu certificeret økologisk og vegansk, og det stiller krav til arbejdet i markerne og i kælderen. Klimaet er varmt og relativt tørt, og markerne er velventilerede, bl.a. grundet nærheden til kysten, og det gør det lettere at dyrke jorden økologisk: Det betyder f.eks., at anvendelsen af kobbersulfat, (som er den aktive ingrediens i Bordeaux-mikstur, der anvendes præventivt mod forskellige svampesygdomme, men især mod dunet meldug) i vinmarkerne kan holdes på et minimum, fordi svampesygdomme bedst trives i varme, men fugtige miljøer. Selv om kobbersulfat er tilladt ved økologisk dyrkning, så foretrækker økologer en begrænset anvendelse, eftersom kobber er et tungmetal, der kan ophobes i jorden og kan skade levende organismer.
Gødskning og biodiversitet i markerne sikres bl.a. ved at så særlige planter og blomster mellem vinrækkerne, såkaldt sovescio, eller grøn gødning, som siden pløjes ned. Den veganske certifikation betyder først og fremmest, at man kan være sikker på, at der ikke er anvendt animalske produkter til vinfremstillingen, og det handler typisk om eventuelle klaringsmidler. I stedet anvendes nu et såkaldt Cross Flow filter til klaring og filtrering, og det er et system, der tidligere har været anvendt i medicinal- og levnedsmiddelindustrien, men teknologiske forbedringer har betydet, at systemet nu kan anvendes i produktionen af kvalitetsvin fordi processen ikke forandrer vinens duft, smag og tekstur ud over det ønskelige. Vinen bliver ikke presset igennem filtrets membraner, men ledes hen over dem og bliver klaret og filtreret ved berøringen, og det er således en nænsom proces. Man er også meget opmærksom på anvendelsen af sulfitter, der bl.a. skal beskytte vinen mod oxidation, og svovl anvendes i forskellige faser af vinfremstillingsprocessen, og man tilsætter langt mindre end loven tillader, og en praksis med at nedkøle druerne efter høsten betyder eksempelvis, at man ikke behøver svovle særlig meget i forbindelse med presningen af druerne.
Vinbruget har bl.a. specialiseret sig i lokale grønne sorter som Trebbiano, Passerina og Pecorino og lokale blå sorter som Montepulciano og Sangiovese, men Chardonnay, Pinot Grigio, Barbera og Merlot, m.fl. ses også. Druerne dyrkes på marker nær Offida og nærliggende landsbyer og områder, og vinene er rene, friske og karakterfulde.
tte er et meget avanceret filter man kender fra medicinalindustrien. Her formår dette filter at filtrere meget nænsomt, uden at tilføje noget som helst element, så man undgår nogen former for ændring af kemiskesammensætning. Og dette er nøjagtigt hvad mange vinproducenter også ønsker. Kort fortalt er et ”cross-filer” et filter med seks kamre hver med et dusin bomuldsmembraner, der sidder helt tæt. Vinen bliver ikke presset igennem disse membraner, men bliver filtreret blot ved berøring/friktion med disse membraner. Dette beskrives som en meget blid proces, der klarer vinen, men som ikke ændrer på vinens tekstur, smag eller duft. Ovenstående investering blev foretaget umiddelbart efter at teknologien blev tilgængelig, og er i dag en medvirkende faktor til, at Ciù Ciù ud over at være certificeret økologisk også har fået “vegan”-mærket på alle deres flasker.
Også sprøjtning med kobbersulfat holdes til et absolut minimun. Der sprøjtes kun, når det er absolut påkrævet for at undgå sygdomme f.eks. i forbindelse med en længere periode med nedbør. Ciù Ciù arbejder med en opløsning på kun 2%, hvilket faktisk er lavere end lovgivningskravet for øko-vin. Samlet kan man sige, at Ciù Ciù laver gode og sunde vine. De hvide vine besidder alle en dejlig frisk frugt, og ind imellem også med mineralske elementer. De røde vine er oftest rige, fyldige med en generøs frugt.
Vine fra huset
Falerio Oris DOP Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Tebaldo Marche IGP Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Merlettaie Pecorino DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Rosso Piceno Bacchus DOP Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Rosso Piceno Superiore Gotico DOP Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Marche Rosso San Carro IGP Hent vinbeskrivelse – Hent foto