Antonio Caggiano

Antonio Caggiano

Familien Caggiano har gennem generationer dyrket og solgt vin fra deres oprindelige fire hektar jord i hjertet af produktions-zonen Taurasi DOCG. Firmaets nuværende form blev etableret i 1994 af Antonio Caggiano, der gennem opkøb af nøje udvalgte jordparceller i Taurasi zonen, i dag har 23 hektar af zonens bedst placerede vinmarker til rådighed.

Den årlige produktion er på 140.000 flasker. Man benytter udelukkende lokale druer, dvs. f.eks. Fiano di Avellino og Greco di Tufo til de hvide og Aglianico til de røde. Denne fastholdelse af de traditionelle Campanien-druer forhindrer dog på ingen måde Caggiano i at producere vine af høj klasse. Caggiano står for en moderne fortolkning af områdets traditionelle druer og vine. Man anvender fuldt opdaterede vinifikationsmetoder. For at opretholde en streng kontrol med druernes kvalitet, bliver de alle håndplukkede.

Aglianico er en interessant drue på mange måder. Det var Sheldon & Pauline Wasserman også kommet frem til i deres mesterstykke af en bog: Italy’s Noble Red Wines (1991). Tre druer fik et kapitel hver: Nebbiolo, Sangiovese og Aglianico. Det er også de tre druer, som står for de mest holdbare vine i Italien. Mastroberadinos Taurasi fra start 70’erne har stor lighed med modne Nebbiolo-vine, og kan stadig drikkes. Om Caggianos vine er helt ligeså holdbare ved vi endnu ikke. Det er også usikkert, hvorledes brugen af barriques påvirker denne udvikling, men store vine er de. Fadpræget på Caggianos Taurasi virker ganske afdæmpet, så lad os bare smage på hans vine de næste 10-15 år og finde svar…

Caggianos intensive arbejde i både mark og kælder, samt samarbejdet med universitetsprofessoren og (vin)videnskabsmanden Luigi Moio, har sikret en meget høj kvalitet på samtlige vine. Dette samarbejde førte bl.a til en fastlæggelse af marken Macchia dei Goti som en Grand Cru-mark og fødslen af en af de første Cru’er fra Taurasi.

Vine fra huset

Fiagré Bianco IGT Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Fiano di Avellino Béchar DOC Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Greco di Tufo Devon DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Irpinia Taurì DOC Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Taurasi Macchia dei Goti DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto

>> Besøg Antonio Caggianos hjemmeside her