Privatlivspolitik

PERSONDATAPOLITIK

Generelt
I det følgende kan du se, hvilke persondata Adriat Vinimport A/S indsamler, hvorfor vi indsamler dem samt hvordan vi behandler dem. Lovgrundlaget der ligger bag er ”Databeskyttelsesforordningen” – også kendt som ”General Data Protection Regulation” (i det efterfølgende forkortet ”GDPR”). GDPR er en fælles lovgivning for alle EU-EØS medlemslande, og Adriat Vinimport A/S er, som erhvervsdrivende i Danmark, omfattet af loven og dataansvarlig for de personoplysninger, som vi indhenter og behandler i forbindelse med vores daglige virke. Vi skal derfor sikre, at dine persondata bliver lovligt indsamlet og håndteret på en forsvarlig måde.
Har du spørgsmål til vores persondatapolitik, som du ikke finder svar på her på siden, er du velkommen til at kontakte os via oplysningerne herunder.

1. Identitet & kontaktoplysninger (Dataansvarlig)
Adriat Vinimport A/S
Generatorvej 8A, port 3
2860 Søborg
CVR 87301117
Phone +45 38863747
Mail: info@adriatvinimport.dk
Homepage: www.adriatvinimport.dk

2. Hvilke persondata indsamler vi?
Navn, telefonnummer, adresse, mail-adresse, ip-adresse, oplysninger fra sociale medier, CPR-nummer og eventuelt foto (CPR-nummer og foto kun i ansættelsessammenhæng).

3. Hvorfor indsamler vi persondata?
3.1 For at kunne opfylde den aftale vi har indgået, eksempelvis i forbindelse med køb og levering af et af vores produkter.
3.2 For at kunne overholde lovgivningen, dvs. gældende bogførings- og regnskabsmæssige krav samt regler for kontaktmulighed vedrørende eventuel tilbagetrækning af et solgt produkt.
3.3 For at sikre en fortsat og sund drift forbeholder vi os retten til løbende at indhente kreditoplysninger i forbindelse med både opstart af samarbejde og fortsat samhandel.
3.4 For at kunne sende dig elektronisk markedsføring i form af kampagner eller nyhedsbreve har vi brug for bl.a. dit navn og din mailadresse (før du kan blive tilmeldt denne service kræver loven, at vi har fået dit samtykke – du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke).
3.5 Når du besøger vores hjemmeside www.adriatvinimport.dk registreres din IP-adresse. Formålet er alene at kortlægge trafikmønstre på siden, for at kunne forbedre brugeroplevelsen. Vi benytter ikke cookies.
3.6 Når du besøger vores sociale medieprofil på Instagram, kan vi registrere og behandle de oplysninger, som du har gjort tilgængelige gennem dine egne indstillinger på Instagram, såsom dine reaktioner på vores opslag, eventuelle delinger af disse opslag og tilhørende kommentarer. Formålet med dette er at markedsføre vores virksomhed og have mulighed for at besvare dine henvendelser.
3.7 (Gælder kun i ansættelses-sammenhæng) For at kunne håndtere løn og skatteforhold i vores system indsamler vi dit cpr-nummer. Vi kan også, mod dit samtykke, bede om et foto af dig til brug på vores hjemmeside.

4. Vores lovlige grundlag
Vi indsamler personoplysninger på baggrund af følgende retsgrundlag fra GDPR:
4.1 Fordi du har givet os dit samtykke (GDPR artikel 6.1.a).
4.2 For at kunne udføre vores aftale/kontrakt med dig (GDPR artikel 6.1.b).
4.3 For at kunne overholde vores juridiske forpligtelser (GDPR artikel 6.1.c).
4.4 For at forfølge vores egne legitime forretningsinteresser (GDPR artikel 6.1.f).
4.5 Til etablering, udøvelse eller forsvar af juridiske krav, hvor det måtte være nødvendigt (GDPR artikel 9.2.f).

5. Når vi deler dine persondata
GDPR skelner mellem at være dataansvarlig og databehandler, da der stilles forskellige krav til de to typer. Adriat Vinimport A/S er dataansvarlig. En databehandler vil typisk være en virksomhed, der er specialiseret i at behandle data for andre. Vi sikrer vi os altid, at vores samarbejdspartnere vi opfylder kravene i GDPR, og er det, som man kalder GDPR Compliant.
5.1 Når vi f.eks. deler dine persondata med en fragtmand for at kunne levere den vare du har købt, deler vi dine oplysninger med en anden dataansvarlig, der er underlagt samme krav som os selv.
5.2. Når vi f.eks. deler dine persondata med virksomheden, der hoster vores IT-løsning eller virksomheden, der administrerer løn til vores ansatte – så deler vi dine oplysninger med en databehandler. I sådanne tilfælde kræves det, at der er indgået en skriftlig databehandleraftale. I den aftale fremgår det utvetydigt, at databehandleren alene må anvende dine personoplysninger til det formål, der er givet af os. Vi har databehandleraftaler med alle de databehandlere vi har samarbejde med indenfor EU/EØS.
5.3. I det tilfælde at en databehandler etableret uden for EU/EØS, sikrer vi overholdelse af gyldige overførselsgarantier i form af EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser i henhold til artikel 46 i GDPR (dvs. at samarbejdspartneren er GDPR Compliant, selv om det ikke er et krav i etableringslandet).

6. Opbevaring og sletning af persondata
Vi opbevarer kun dine oplysninger så længe de har relevans for os. Tjener de ikke længere et formål bliver de slettet, forudsat at de ikke er omfattet af lovgivningsmæssige krav. Perioden som vi opbevarer dine data på kan derfor variere. Ikke relevante oplysninger slettes løbende via faste interne procedurer.

7. Sikkerhed
7.1 Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine personoplysninger hændeligt/ulovligt tilintetgøres, mistes, forringes, ændres, misbruges eller kommer uvedkommende til kendskab.
7.2 Kun medarbejdere, der har et arbejdsmæssigt behov for at få adgang til dine personoplysninger har adgang til dem.

8. Dine rettigheder
Du har efter GDPR en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Med henvisning til GDPR’s Kapitel 3 (Artikel 12-23) har du blandt andet:
8.1 Ret til indsigt. Du har som udgangspunkt ret til at se de personoplysninger som Adriat Vinimport A/S har registreret om dig og få oplyst hvad formålet med behandlingen er.
8.2 Ret til berigtigelse/rettelse af urigtige personoplysninger om dig.
8.3 Ret til begrænsning af behandling af personoplysninger om dig, f.eks. hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne.
8.4 Ret til at gøre indsigelse, selv om oplysninger måtte være indsamlet lovligt.
8.5 Ret til at få slettet dine personoplysninger hos os (retten til at blive glemt). Du skal dog være opmærksom på, at vi er forpligtet til at gemme visse bilag/oplysninger for at kunne overholde lovgivningsmæssige krav.
8.6 Ret til at transmittere oplysninger om dig (dataportabilitet), dvs. at vi på som dataansvarlige, på din opfordring, skal overføre dine personoplysninger direkte fra os til anden dataansvarlig såfremt det er teknisk muligt og visse kriterier er påfyldt.
8.7 Du har i øvrigt altid har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på. Eventuel klage til Datatilsynet skal det ske via deres egen formular. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger og formularen du skal bruge på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk

8. Opdatering af vores persondatapolitik
Vores persondatapolitik opdateres løbende. Den gældende version er den, du til enhver tid kan finde her på siden. Denne version er opdateret pr. 12. februar 2024.