Ciacci Piccolomini d’Aragona
Ciacci Piccolomini d’Aragona
Da det sidste medlem af familien Piccolomini døde i 1985 blev denne klassiske og meget velrenommerede ejendom overtaget af Giuseppe Bianchini. I 2004 overtog sønnen Paolo og datteren Lucia stedet efter faderens bortgang. Der er tale om en historisk ejendom, der ligger i det sydøstlige hjørne af Montalcino-distriktet, kaldet Castelnuovo dell’Abate. Det fantastiske kælder udgør hele fundamentet for det smukke “Palazzo”, som blev bygget tilbage i det 17. århundrede af Montalcinos Biskop. I denne kælder opbevares ejendommens ældste årgange (det er fortsat muligt at besøge kælderen efter aftale).
Ciacci Piccolomini råder i dag over 200 ha landbrugsjord, hvoraf ca. 40 er udlagt til vinproduktion. Her dyrkes Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, men hjertebarnet er naturligvis Montalcinos særlige klon af Sangiovese Grosso kaldet Brunello.
Ejendommen fremstiller tre varianter af Brunello di Montalcino, som på deres respektive niveauer hører til den absolutte elite. De er konciperet i en opdateret traditionel stil, der imødekommer moderne ønologiske indsigter, men lagring foregår, i overensstemmelse med traditionen, på store botti af slavonsk eg, og ikke på franske barriques, som nogle producenter foretrækker. Det giver meget rene og frugtige vine, der ikke domineres af sekundær-aromaer fra fadene, og tillader druens delikate og nuancerede karakter at udfolde sig uforstyrret. De tre Brunello’er fra Ciacci Piccolomini forener det kraftfulde med det elegante og er alle umådeligt komplekse. De har den eftertragtede fløjlstekstur og dybe, rige smagsfylde, der gør at områdets fineste vine anprises som nogle af de mest fortrinlige udtryk for Sangiovese, Toscanas store blå drue.
Ciacci Piccolomini fremstiller også to meget anerkendte Rosso di Montalcino’er – en ”almindelig” og en enkeltmarksudgave Rossofo
nte, der i gode årgange nærmer sig en lille Brunello. Derudover produceres den ugudelige “Ateo” på en kombination af Cabernet Sauvignon og Merlot,
og den kølige og eminente “Fabius” på 100% Syrah, som er en af Italiens fineste på denne druesort.
Vine fra huset
Rosso di Montalcino DOC Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Rosso di Montalcino Rossofonte DOC Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Brunello di Montalcino DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Brunello di Montalcino Vigna Pianrosso Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Brunello di Montalcino Riserva S. Caterina Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Ateo IGT Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Fabivs, Sant’Antimo DOC Hent vinbeskrivelse – hent foto