Luigi Pira-vinbruget hører hjemme i Serralunga d’Alba, der er en af de 11 kommuner i Barolo. Den feterede DOCG-dyrkningszone ligger nær den historiske by Alba, i regionen Piemonte i den nordvestlige del af Italien. Pira-familien har ejet jord i kommunen siden slutningen af det 19. århundrede, og herunder også en del af de nuværende plots, der yder druer til Barolo-porteføljen. Ejendommen blev dog først grundlagt i starten af 1950’erne af Luigi Pira og hustruen Rosa, som begyndte at sælge druer og vin til nogle af områdets større vinproducenter. Egne flaskeaftapninger blev set fra 1970’erne og 1980’erne, men der skete for alvor noget i starten af 1990’erne, da Luigi og Rosas sønner Gianpaolo, Romolo og Claudio ville noget andet og mere, og med jord på lokaliteter som Margheria, Marenca og Vignarionda, alle i Serralunga d’Alba, var potentialet da også åbenlyst.

Gianpaolo Pira fik fra starten en hovedrolle som vinmager og familiens ansigt udadtil, og han blev hjulpet i gang af bl.a. Elio Altare og Marc de Grazia. Der blev lavet en Barolo, en Barolo Margheria og en Barolo Marenca i debutåret 1993, mens 1994’erne blev solgt fra som bulkvin, og det skete bl.a. for at kunne begynde at udstyre familiens cantina med nyt udstyr og egefade. 1995 var en udfordrende årgang, og det var måske nok først med årgange som 1996 og 1997, at man for alvor fik et indtryk af den ønskede stil. Den bemærkelsesværdige Barolo Vignarionda blev lavet første gang i 1997, og druerne kom helt sensationelt fra meget unge planter sat i 1994. 1996’erne og 1997’erne blev lavet i en klassisk Barolo Boys-stil, med korte udblødninger ved høje temperaturer og lagring på en høj andel af nye franske fade, lavet med eg fra Allier-skoven. Fadstørrelserne varierede afhængig af den enkelte aftapning, og det er en tilgang Pira har fastholdt lige siden. Vinene var mørke, stofrige og frodige, og de var både frugt- og fadbetonede i stilen. Årgange frem til 1999 blev fremstillet på vertikale stålgæringstanke, men fra 2000 og frem blev vinene lavet med gæring og maceration på horisontale, termostyrede rotofermentatorer, der var fuldt mekanisk drevne og hvor en automatiseret padel-anordning sørgede for at rotere de faste bestanddele rundt i tanken under macerationen.

I årene der fulgte efter årtusindskiftet, begyndte Pira, som flere andre Barolo Boys, at justere stilen, så vinene bevarede en frugtbetoning, men alligevel blev mere elegante og langt mindre fadprægede. Gæringstemperaturerne blev sat ned, macerationerne blev forlængede og andelen af nye fade og ristningsgrad blev sat ned. I 2016 blev de 4 Baroli alle fremstillet med 18-24 dages maceration og malolaktisk gæring blev foretaget på stål. Familiens Barolo Classico og Barolo Margheria blev udelukkende lagret på botti, mens Barolo Marenca blev lagret et år på 20% nye 500 liters Allier-tonneaux og dernæst et år på botti, mens Barolo Vignarionda først blev lagret et år på 20% nye Allier-barriques og dernæst et år på botti, og det er en tilgang man siden har fastholdt.

Fremme i 2024 ejer Pira-familien ca. 13 ha vinmarker, mens der var omkring 7 ha i begyndelsen af 1990’erne: Ca. 9 ha er udlagt til dyrkning af Nebbiolo, og lidt mere end 7 ha er dediceret til Nebbiolo da Barolo, og ca. 1,5 ha til familiens Nebbiolo da Nebbiolo Langhe. Barbera dyrkes på ca. 2 ha i Roddino og ca. 2 ha anvendes til Dolcetto d’Alba. Der laves i omegnen af 60.000 flasker årligt. Familiens Barbera d’Alba Superiore er stofrig, frugtig og har en karakteristisk, velgørende smagsfylde, og den viser på en emblematisk måde, hvorfor Barbera er så velanset. Nebbiolo Langhe fremstilles med druer fra Serralunga d’Alba, fra dedicerede planter, sat i 1999, og vinen lagres i 9 måneder på botti. Det giver en Nebbiolo Langhe, som i grunden er tro mod sin typologi, i betydningen af, at den fremviser nogle af Nebbiolos mere primærfrugtige træk, samtidig med, at den kan bringe mindelser om en Barolo. Særligt bemærkelsesværdige er naturligvis de tre (uofficielle) Grand Cru-positioner, hvorfra der laves enkeltmarksaftapninger: 1,5 ha på MGA Margheria; omkring 2 ha på MGA Marenca og ca. 1 ha på MGA Vignarionda. De tre dyrkningslokaliteter ligger tæt ved hinanden i den centrale del af den aflange kommune, og de viser en forunderlig spændvidde i fremtræden, som også antydes i den serveringsrækkefølge, som Gianpaolo Pira historisk har anvendt, når han præsenterer sine vi-ne: Den fortrinlige Barolo del Comune di Serralunga d’Alba fremstilles med druer fra 3 MGA’er: Ca. 1 ha på den del af familiens besiddelser på MGA Sorano, der ligger i Serralunga d’Alba, mens de og-så har en enkelt parcel på den del, der ligger i Diano d’Alba; ca. 1 ha på MGA Rivette og ca. 1 ha på den nederste del af MGA Margheria. Dernæst følger den gratiøse, nuancerede og fragrante Barolo Margheria med sin stilfulde strenghed, og siden den virile og substantielt strukturerede, men også overdådige Barolo Marenca. Serien afsluttes med den majestætiske Barolo Vignarionda fra Barolos måske mest forjættede MGA.

Familievinbruget er veldrevet, og vinene har altid været ambitiøst og sikkert fremstillet, uagtet at de historisk har gennemgået en markant stiludvikling. Gianpaolo Pira har stadig ansvaret for kælderarbejdet og har siden den nye begyndelse i 1993 været ansigtet udadtil, og han er tillige en erfaren trøffeljæger og har to ferme hunde. Hans brødre Romolo og Claudio og faderen Luigi har historisk haft ansvaret for arbejdet i marken, hvor det tilstræbes at dyrke jorden bæredygtigt og økologisk, uden anvendelse af pesticider og herbicider, men med brug af svovl og kobbersulfat som fungicider mod forskellige skimmelsvampe. Der grønthøstes, og man håndhæver en streng udbyttekontrol, og det er en praksis, der er inspireret af Elio Altares tilgang og som blev udbredt i den tidlige Barolo Boys-bevægelse, og som Pira-familien stadig tilkender stor betydning. Aktuelt drives vinbruget stadig af brødre-treenigheden, men især og i tiltagende grad med Gianpaolo Pira og hustruen Tiziana og deres to døtre Annalisa og Elena i front.