Denne ejendom ligger i Barolo kommune, i regionen Piemonte i den nordvestlige del af Italien. Vinbruget siges at være blevet grundlagt i 1918 af Bartolomeo Mascarello og sønnen Giulio (1895-1981), men den officielle grundlæggelse kan henføres til d. 1. januar 1920. Den første Barolo blev formentlig lavet i 1919. Bartolomeo kom fra Borgata Torriglione i La Morra, en lille samling af huse, der ligger nær MGA Torriglione og MGA Rocche dell’Annunziata. Han blev gift med Teresa Bianco, og de fik 8 børn, og Giulio var den førstefødte. Huset på adressen Via Roma 15 i Barolo kommune blev opført i 1879 og huser stadig Cantina Mascarello, og det kom fra Teresas familie. Bartolomeo Mascarello var kældermester på det lille lokale kooperativ Cantina Sociale di Barolo og kunne altså allerede lave vin, da Cantina Mascarello blev etableret. Han ejede nogle få, små vinmarker, og hans familie havde besiddelser på den nuværende MGA Rocche dell’Annunziata, der hører til blandt Barolos ypperste dyrkningssteder.

Druerne herfra spillede en rolle for Bartolomeos og Giulios tidlige vinproduktion, og Giulio lærte at lave vin af sin far, og Giulios søn Bartolo erhvervede senere to sammenhængende plots på Rocche dell’Annunziata fra sine slægtninge. Positionerne på Vigna San Lorenzo og Rué blev erhvervet i 1930’erne, som også en del af loka-liteterne på selve Cannubi di Cannubi blev erhvervet her, og Bartolo Mascarello erhvervede de sidste af de nuværende parceller på Cannubi i 1960’erne.

Familien har flaskeaftappet en Barolo fra begyndelsen, men langt hovedparten blev solgt på damigiane, dvs. store glasflasker, og som årene gik vandt aftapning på almindelige flasker øget indpas. De historisk vigtigste vine fra familien har været lavet på Dolcetto, Grignolino, Barbera, Freisa og Nebbiolo, og aftapningerne fra Cantina Mascarello fik hurtigt et ry for deres håndværksfremstillede kvalitet, som blev forbundet til familienavnet. Cantina Mascarellos Barolo var en assemblaggio-Barolo, der blev lavet af Nebbiolo da Barolo fra forskellige lokaliteter. Denne praksis kendes også fra commerciante-traditionen hos de store vinkøbmandshuse, men Cantina Mascarello ønskede at lave den af egne druer, og det tillod familien at styre alle processer i produktionen. Vinen blev lavet med co-fermentering, hvor druer og most fra forskellige lokaliteter blev gæret sammen, efterhånden som høsten kom ind og denne sjældne praksis anvendes stadig. Der blev kun lavet en Barolo, en Barolo Classico, og den blev fremstillet med lange macerationer og blev lagret på store træfade, botti, af eg og kastanie, om end kastaniefadene forsvandt i 1990’erne.

Den fortryllelseskraft, der også historisk er udgået fra Mascarello-familiens Barolo kan uden tvivl henføres til flere forhold, men det er klart, at en særlig synergi synes at opstå, når grundmaterialet fra Rocche dell’Annunziata og Cannubi bringes sammen, og druerne fra de to uofficielle Grand Cru’er vægter langt overvejende i den endelige assemblaggio, med typisk 40% hver. Nebbiolo da Barolo dyrkes på 3,22 ha, der ejes af familien: 1,14 ha på den historiske Cannubi di Cannubi i Barolo kommune; 1,2 ha på MGA Rocche dell’Annunziata i frazione Annunziata di La Morra; 0,5 ha på MGA Ruè i Barolo kommune og 0,38 ha på MGA San Lorenzo i Barolo kommune. Periodisk har der været foretaget gentilplantninger, og senest på MGA San Lorenzo, hvor planterne blev revet op i 2015, og frem til 2025 anvendes der en tilsvarende mængde druer fra Monrobiolo di Bussia i Barolo kommune.

Giulio Mascarello lærte sin søn Bartolo Mascarello (1927-2005) at lave vin, og herunder naturligvis en fortolkning af Barolo, der historisk er blevet omtalt som traditionel. Bartolo Mascarello blev præget af faderens socialisme og antifascisme og levede under Anden Verdenskrig en frihedskæmpertilværelse i Langas bakker. Efter krigens afslutning vendte han hjem og begyndte straks at arbejde sammen med sin far. Overdragelsen af ledelsen mellem far og søn har formentlig været flydende, og mens Giulio havde ansvaret for den mytologiske 1958’er, så fik Bartolo den ledende rolle i 1960’erne. Bartolo ægtede Franca, og sammen fik de datteren Maria Teresa Mascarello i 1967, og hun er enebarn. Da Bartolo gik bort i 2005 var han for længst en legende blandt Barolo-tifosi, med årtier af store, uforlignelige og højt skattede vine bag sig. Gennem tidernes skiftende strømninger, og herunder fremkomsten af den revolutionære Barolo Boys-bevægelse, holdt han stædig og sikkert fast i den tilgang han havde lært af sin far. Hvad Barolo angik, så var han en højlydt fortaler for traditionelle dyder, og den nu berømte etiket med ordlyden: No barriques, no Berlusconi, er blevet stående for eftertiden som et eksempel på hans stærke og utvetydige kommunikation.

Fra omkring 1961 og frem begyndte flere producenter at flaske enkeltmarks-Baroli. Det skete med udgangspunkt i en stærk historisk cru-bevidsthed, der længe havde eksisteret, men som grundet forskellig inspiration begyndte at give sig udslag i, at Nebbiolo fra forskellige marker ikke blot blev høstet, vinificeret og lagret separat, nu også begyndte at blive flasket separat. Familien Mascarello har imidlertid altid holdt fast i, at ejendommen kun fremstiller en Barolo og dette ved, på klassisk vis, at blande druerne fra forskellige marker mhp. at opnå et harmonisk udtryk. En sådan cru-bevidsthed var altså også en vigtig del af selvforståelsen hos Mascarello-familien, og den har været forudsætningen for, at man kunne foretage den ønskede blanding og dermed opnå at lave den ønskede vin. Baroloens meget høje kvalitet sikres blandt andet også stadig ved, at der flaskes en Langhe Nebbiolo, der selv er ganske enestående. Maria Teresa køber desuden også lidt druer fra en god ven i San Rocco Seno d’Elvio (Alba) i Barbaresco, og de indgår også i denne vin.

Maria Teresa havde ikke forestillet sig et liv som vinproducent, men forligede sig med, at vinbrugets skæbne i realiteten stod og faldt med hende. Hun fik nogle administrative funktioner i 1993, og da Alessandro Fantino, der længe havde været den praktisk udførende hånd hos Cantina Mascarello, forlod vinbruget i 1997, blev Maria Teresa for alvor involveret i mark- og kælderarbejdet. Det er ikke for meget at sige, at hun allerede fra høsten i 1998 øgede kvaliteten og etablerede en ny sikkerhed i vinfremstillingen. Det blev indledningen til en ubrudt serie af fortrinlige vine i almindelighed og af store versioner af familiens Barolo i særdeleshed. Den laves stadig i faderens ånd, og den er emblematisk for den ynde en Barolo fra områdets vestlige side kan have, og den har, gennem hendes arbejde, antaget en renhed og finesse, som er fængslende.

Maria Teresa ejer blot 5,53 ha vinmarker, hvorfra der produceres fem forskellige vine, i alt ca. 30.000-35.000 flasker om året: Langhe Freisa (ca. 2000 fl.), Dolcetto d’Alba (ca. 6000 flasker), Barbera d’Alba (ca. 5000 flasker), Langhe Nebbiolo (ca. 2500 flasker) og Barolo (ca. 15.000-18.000 flasker).