Umbrien

Umbrien er en af Italiens smukkeste regioner med et grønt og bakket landskab, der slynger sig gennem hele området. Med Toscana som nabo er konkurrencen stor – ja nærmest urimelig, også hvad vinproduktionen angår. Selv om Umbrien er stærkt klimatisk begunstiget, har de fleste vine fra området således altid stået i

skyggen af de toscanske kæmper, som også markedsføringsmæssigt er i en liga for sig. På samme måde fornemmer man, at regionens fulde potentiale endnu ikke er fuldt udnyttet.

Trods denne lidt tilbagetrukne profil, er det alligevel lykkedes Umbrien at manifestere sig på nogle enkelte vintyper, som f.eks. Orvieto og Torgiano. Disse har gennem mange år opnået generel anerkendelse grundet deres distinkte karakteristika, når vinene fremstilles seriøst.

Geografisk er Umbrien noget atypisk, eftersom det er den eneste region, der ikke støder op til enten havet eller en landegrænse. Appenninerne præger hele den østlige side af regionen hvilket gør, at vinproduktionen er begrænset til den centrale og vestlige del. 70% af overfladen ligger i 100-500 meters højde, og er i øvrigt klimatisk perfekt til vindyrkning. Umbrien er begunstiget af en vældig god vandforsyning i form af mange floder og mindre søer. Vintrene er milde og somrene varme, men uden den helt store risiko for overophedning.

Umbriens vinproduktion fordeler sig på to hovedområder, nemlig bakkerne omkring Perugia og det sydlige Umbrien med koncentration ved Orvieto. Perugias vinzoner breder sig over halvdelen af regionens areal, hvorimod Orvietos vine kommer fra et meget smalt og aflangt bælte, der støder op til Lazio. Hvad angår druesorter er Umbrien repræsenteret ved en nogenlunde ligelig fordeling mellem grønne og blå druer. Der dyrkes ligeledes både internationalt kendte sorter samt nogle helt unikke lokale typer.

Karakteristiske vintyper:

Torgiano: Et navn der både dækker over røde og hvide vine fra Perugias bakkede landskab. Mest kendt er Giorgio Lungarottis vine, hvor mærkerne Rubesco og Torre di Giano næsten er mere kendt end selve appellationen. Den hvide vin baseres hovedsageligt på Trebbiano og den lokale Grechetto, hvorimod den røde primært bygger på Sangiovese og Cannaiolo. Begge vine kan have udtalt stil og personlighed.

Orvieto: Hvid vin af varierende sødmegrad og kompleksitet, dog med hovedvægten på tørre udgaver. Størstedelen af vinene fremstilles til at blive drukket unge, men nogle få producenter producerer eksemplarer, der udvikler sig positivt med en smule alder. Meget tyder imidlertid på, at fremtidens bedste resultater vil ligge inden for de søde vine, som ellers er relativt ukendte. Hoveddruerne til Orvieto-vinene, Procanico, Verdello og Grechetto, er nemlig i visse områder modtagelig for ædel råddenskab via botrytis.