Italien som vinland
Italien er både verdens største vinproducent og vineksportør. Dette til trods for at det dyrkede areal gennem 90′erne er blevet reduceret med mere end 500.000 ha, hvilket modsvarer en reduktion af det samlede areal på næsten en tredjedel. I modsætning til verdens to andre store vinproducenter, Frankrig og Spanien, dyrkes der vin overalt i Italien lige fra Trentino i nord til Sicilien i syd.
Vin og Italien hænger uadskilleligt sammen. I mere end 4000 år har der således været dyrket og fremstillet vin i alle regioner. Fønikierne, grækerne, etruskerne og siden hen romerne har alle haft betydelig indflydelse på udviklingen og udbredelsen af vin på den italienske halvø. Traditionerne stikker derfor dybt, og hver enkelt region har sine foretrukne druer og sine karakteristiske fremgangsmåder med hensyn til vinfremstilling.
Netop dette faktum gør, at variationen i italiensk vin er enorm og overraskelserne mangfoldige. Alt i alt en charme og en nuancerigdom som må siges at overgå alle andre vinproducerende lande.
Klima og geografi
Klimatisk og geologisk er Italien ekstremt varieret. Flere forhold spiller ind, hvoraf der i det følgende fokuseres på nogle af de væsentligste.
Det store spænd mellem nord og syd giver udtalte udsving i temperaturer, både hvad angår gennemsnitstemperatur og forskellen mellem dag- og nattemperatur. Den oplagte følge er kølige og syrerige vine i nord mod mere varme og sødmefulde vine i syd. Dette er naturligvis ud fra en overordnet betragtning, der ikke tager højde for fremstillingsmetoder o.l. Derudover bevirker større udsving mellem dag- og nattemperaturer, at flygtige aroma- og smagsstoffer bevares bedre i druerne, hvilket især er vigtigt for de hvide vine. Dette giver Norditalien en umiddelbar fordel, lige netop hvad dette angår. Kun få steder i Syditalien kan man finde områder, der matcher disse.
Alperne og Appenninerne er tilsvarende med til at variere landskabet og undergrunden. Også den vulkanske aktivitet har med hensyn til jordbundsforholdene utrolig stor betydning. Ud over den indlysende forskel i højde, er Italien på denne måde kendetegnet ved et hav af jordtyper der adskiller sig fra hinanden med hensyn til hældning, komposition, kemisk sammensætning o.l. Forskelle i jordbundsforhold, eller “terroir” om man vil, kan altså tydeligt opleves fra egn til egn. Sammenholder man dette med de store udsving i de klimatiske forhold finder man, at kombinationsmulighederne i Italien er utallige, og for en del egne ligefrem unikke – også set fra et internationalt synspunkt.
Udviklingen
På trods af den årtusindlange tradition for at fremstille vin, er det først i de seneste årtier at udviklingen rigtig har taget fart. Observatører har udtrykt, at Italien gennem de seneste tyve år har gennemgået en større udvikling end det har været tilfældet i de 2000 år der gik forud. Dette er naturligvis en overdrivelse, men illustrerer dog alligevel det kvantespring, som italiensk vinindustri har gennemgået frem til i dag.
Hvis vi bare ser tilbage til 70′erne var Italien kendt for prisbillige letvægtere inden for Soave, Frascati, Valpolicella og ikke mindst Chianti i den berømte/berygtede bastflaske.
I dag hører Italiens bedste vine imidlertid til blandt verdens bedste, og selv om visse regioner er et godt stykke foran andre, er det virkelige potentiale i Italien først nu ved at vise sig.
Intet andet sted i verden er en så omsiggribende revolution sket så hastigt. Alt andet lige en udvikling der tegner en lys og ikke mindst spændende fremtid for det vinelskende publikum.