Passo del Tempio

Passo del Tempio

 

region19 (2)Sicilien har nogle af de bedst bevarede græske templer uden for Grækenland. Disse blev bygget for godt 3000 år siden. Med grækernes ankomst, fik Sicilien også introduceret vinstokkene. Grækerne blev så begejstrede over vækstbetingelserne for vindyrkning på Sicilien og i Syditalien, at de kaldte dette område ”Enotria”, eller vinlandet.

passoNetop området øst for Trapani har nogle meget smukke græske templer. Langs disse templer findes en sti, der forbinder disse templer. Det er denne stil (Passo del Tempio), som huset har sit navn fra, og som man bliver mindet om, når man oplever dette smukke landskab.

Vinene fra Passo del Tempio laves af Alana McGettigan og Matt Thomson, begge kendt fra Alpha Zeta projektet i Veneto. Hos en privat producent i bakkerne uden for Trapani fremstiller Alana og Matt friske og vellavede vine. Til en begyndelse har vi netop hjemtaget en Catarratto og en Syrah.

Høsten foregår i første halvdel af september måned. Her udvælger Alana Mcgettigan frugten fra husets marker, og vinificerer vinene i husets moderne vinkældre, der omfatter både mostkøler, ståltanke og temperaturregulering. Selve markerne er beliggende i bakkerne udenfor Trapani, på det vestlige Sicilien, også kaldet regionen Erice, tæt på byen Fulgatore. De fleste af markerne befinder sig på en blød bakke, med terracotta farvet jord i en højde mellem 200–400 meter over havet. Stokkene er alle opbundet via guyot.

Druerne bliver maskinhøstet og transporteret til vineriet, hvor druerne presses og afstilkes. Herefter hældes de på temperaturregulerede gæringstanke i rustfrit stål. Gæringen finder sted ved en relativ lav temperatur, for at bevare aroma- og frugt karakteren i druerne. Vinen ligger på ståltanke indtil april, hvor vinen aftappes. Alana laver nogle fine og rene vine. Saftige, moderne og ukomplicerede vine, som er lige til at gå til. Kombineret med det meget fornuftige prisniveau er vinene fra Passo del Tempio virkelig gode bud på solide husvine/hverdagsvine.

 

VINE FRA HUSET

Catarratto Terre Siciliane IGT Hent vinbeskrivelseHent foto
Syrah Terre Siciliane IGT Hent vinbeskrivelseHent foto