Les Crêtes

Valle d’Aosta er en af Italiens mindste regioner. Beliggende i Italiens nordvestlige hjørne mellem regionen Piemonte og Frankrig finder vi denne bjergrige region. Det samlede areal under vin i hele regionen er på blot på 550 ha.!

For foden af bjerget Mont Blanc, eller Monte Bianco, strækker Les Crêtes’ 25 ha. vinmarker sig over fem kommuner, Saint-Pierre, Aymavilles, Gressan, Sarre, Aosta og Saint Christophe. I en højde af mellem 600 – 800 m. o.h.o. finder vi deres marker, opdelt på mange små parceller. Beplantningstætheden er på mellem 8.000 – 9.000 stokke pr.ha. Jorden er morænejord, rig på sand, veldrænet og udpræget mineralsk.

Vinene udtrykker på fornem vis det man kunne kalde et ”bjergterroir”, og fremstår saftige, friske og elegante. De hvide vine er mineralske med god syre. De røde vine er til den lette og elegante side, oftest med et krydret indslag. Druerne undergår under modning en stor temperaturforskel på dag og nat temperaturer(+22C om dagen og 0C om natten). Dette er med til at forøge aromaprofilen i vinene.

Les Crêtes er under omlægning til økologisk jordbrug, og er således underlagt en række begrænsninger hvad angår brug af pesticider, kunstgødning m.m. Produktionen andrager godt 220.000 flasker årligt. Den største del af markerne befinder sig i lokaliteten Les Crêtes, hvor den pittoreske bakke “Côteaux La Tour” knejser med sit middelaldertårn på toppen. Det er dette tårn, der i dag er smagelokale og vinhusets logo.
Familien Charrère har dyrket vin i fem generationer med den dynamiske Costantino Charrère ved roret. Ud over at være bannerfører for regionens vine, er han også formand for den frivillige producentforening af
mindre kvalitetsproducenter, ”Vignaioli Indipendenti”. De to døtre Eleonora og Elena tegner i stigende grad firmaet.
Les Crêtes er af Slow Wine blevet tildelt ”sneglen” som højeste udmærkelse.

Vine fra huset

Petite Arvine Valle d’Aosta DOP
Chardonnay Valle d’Aosta DOP
Chardonnay Cuvée Bois Valle d’Aosta DOP

>>Besøg Les Crêtes hjemmeside