Elio Altare

Elio Altare er en af foregangsmændene bag den moderne fortolkning af Barolo. En fortolkning som han også havde svært ved at få igennem overfor sin far. Det første opgør med faderen stod om man skulle lave vin selv eller om man skulle sælge druerne. Faderen havde tidligere solgt druerne til opkøbere, Men Elio ville lave vin selv. Det næste var inspireret af besøg i Bourgogne; i 1978 begyndte Elio at grønthøste på familiens marker. Helt galt giks det dog først, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – botti – i stykker, med den konsekvens at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Efter faderens død arvede søsteren, der ellers ikke var videre vininteresseret, familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og betalte efter sigende det sidste afdrag i 1997. Siden 1983 har Altare benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques. I tre år eksperimenterede Altare med rotorfermentatorer, men vurderede siden, at noget af terroir i vinene gik tabt.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog: Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 mens resten er på lejebasis. Alle Altares vine er fremragende. Således arbejder Altare med høstudbytter så langt ned som til 20-25 hl. pr. hektar.

Hvor Angelo Gaja – en anden Piemonte-foregangsmand – har udvidet i takt med sin succes, har Elio Altare i stedet fungeret som konsulent (ulønnet!) og inspirator for mange af de unge Baroloproducenter.

Altare benytter sig af arbejdsteknikker, der respekterer naturen. Dette gjorde han også før det blev moderne. Det eneste der bruges i produktionen siden 1976 er svovl, kobber og kokasser! Altare er tildelt “sneglen” af Slow Wine.

Vine fra huset

Dolcetto d’Alba DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Barbera d’Alba DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Langhe Larigi DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Langhe La Villa DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Langhe Giàrborina DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Barolo DOCG Hent vinbeskrivelseHent foto
Barolo Arborina DOCG Hent foto
Barolo Cerretta DOCG Hent vinbeskrivelseHent foto
Barolo Cannubi DOCG
Barolo UnoPerUno DOCG Hent foto

>> Besøg Elio Altares hjemmeside