Araldica Vini Piemontesi

Araldica Vini Piemontesi

Mere end 900 hektar jord, 300 medlemmer og tre kooperativer er de fysiske rammer for et af Piemontes største vinhuse. Vinmarkerne er fordelt på mere end 25 småkommuner i Alto Monferrato, hovedområdet for druerne Barbera, Cortese og Moscato.Alene produktionen af Barbera er på 50.000 hektoliter, hvilket svarer til regionens samlede produktion af Barolo og Barberesco. Araldica Vini Piemontesi er dog ikke kun synonymt med kvantitet. Gennem flere år har de fungeret som underleverandør til flere store Piemontesiske vinhuse. I dag vinificeres og sælges de bedste partier under eget navn. Det er deres klart definerede vision at producere god vin til en pris og i mængder der gør den tilgængelig for den almindelige forbruger. For at
sikre at kvaliteten holder trit med kvantiteten har man udarbejdet bonussystemer, der ansporer det enkelte medlem til allerede i marken at fokusere på druekvaliteten. Samtidig har man hele tre ønologer til at sikre en høj kvalitet under vinificeringen.

Ud over basis-serien Le Monferrine fører vi i dag 2 andre linier fra huset; Alasia samt topserien Il Cascinone.

At man hos Araldica har ambitioner om at producere god vin, vidner knopskydningen i 1994 om, hvor man introducerede husets ene prestigemærke: Alasia. Ud over en investering i “state of the art” udstyr til kælderen; bl.a. et aftapningsanlæg med en årlig kapacitet på 20 millioner flasker, arbejder man med tre egne ønologer.

Druerne til de vine, der bliver markedsført under mærket Alasia, stammer i dag fra Araldicas faste medlemmer. Produktionen er koncentreret om klassiske piemontesiske druer som Barbera, Cortese og Moscato, men der fremstilles også Chardonnay. Fælles for hele produktionen er, at der er et særdeles godt forhold mellem pris og kvalitet. Et glimrende eksempel herpå er især den fyldige og frugtige Barbera d’Asti Superiore, men det gælder generelt at Alasia-vinene er friske, rene og frugtige og karakterfulde.

Det er iøvrigt også værd at lægge mærke til den vellagrede årgangs-spumante herfra, som fremstilles på klassiske Champagne-druesorter, og også fortolkes med dette områdes vine som forbillede.

Il Cascinone
Med købet af ejendommen Il Cascinone i 1999 har vinfirmaet Araldica hvad angår kvalitet bevæget sig endnu et par trin højere. I dag består ejendommen af 102 hektar, af hvilke 70 er udlagt til vinproduktion. Druerne er håndplukkede og stilen er moderne med masser af moden og sødmefuld frugt samt tydelige men elegante noter fra fadlagring.

På trods af et relativt beskedent prisniveau har flere af vinene fra Il Cascinone modtaget meget flotte anmeldelser af både den italienske og den internationale vinpresse. Ud over de klassiske piemontesiske druer som Nebbiolo, Barbera og Cortese bliver der også produceret vine på på Pinot Nero (Pinot Noir), Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Blandt Poderi Alasias vine skiller Rive – en Barbara d’Asti Superiore – sig ud. Mørk og tæt og på et niveau, hvor den kan konkurrere med de små vinproducenters enkeltmarks-Barberaer. Det er vel og mærke til en pris væsentligt under konkurrenternes. Den fadlagrede Roleto – en Chardonnay i en international stil – er husets flotteste hvidvin.

Vine fra huset

Alasia Cortese del Piemonte DOC Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Alasia Piemonte Barbera DOC Hent vinbeskrivelseHent foto
Alasia Barbera d’Asti Superiore DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Il Cascinone Barbera d’Asti Rive DOCG Hent vinbeskrivelseHent foto
Alasia Alta Langa Brut Millesimato DOCG Hent vinbeskrivelseHent foto
Alasia Alta Langa Brut Rosé Millesimato DOCG Hent vinbeskrivelseHent foto
Alasia Moscato d’Asti DOCG Hent vinbeskrivelseHent foto
Le Monferrine Asti Spumante DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto
Alasia Brachetto d’Acqui DOCG Hent vinbeskrivelse – Hent foto

>>Besøg Araldicas hjemmeside